Studentermedhjælper søges til Marketing teamet hos Handsonsimply.dk

Del indlæg

Vil du arbejde med digital marketing, web og data i en virksomhed i vækst – og samtidig udvikle dine kompetencer gennem ansvar, frihed under ansvar og mulighed for sparring, når der er behov for det?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Om rollen

Som studentermedhjælper bliver du en del af vores interne Marketing team og får en vigtig rolle i vores daglige marketingarbejde. Du vil arbejde tæt sammen med teamet, men vi søger en, der kan tage ansvar og drive opgaver selvstændigt i hverdagen.

Der vil være mulighed for sparring og feedback, men stillingen kræver, at du kan arbejde selvkørende og tage ejerskab for dine opgaver.

Dine primære opgaver

  • Redigering og optimering af vores website (WordPress) med fokus på indhold, struktur og brugeroplevelse
  • Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve – differentieret på fag og segmenter
  • Udarbejdelse af 3-måneders SoMe-planer samt produktion af indhold (vi anvender Canva)
  • Sammenstilling af data til rapportering, så resultater og indsigter bliver lette at forstå og handle på
  • Desk research til kampagner, projekter og idéudvikling
  • Ad hoc-opgaver, der understøtter teamets hverdag, fx:
  • Praktiske opgaver, der gør en reel forskel
  • Klargøring af forplejning til møder og events

Hvem er du

Vi forestiller os, at du:

  • Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt

  • Trives med ansvar og er selvkørende i hverdagen

  • Kan planlægge din egen tid og drive opgaver i mål uden daglig opfølgning

  • Ser sparring som støtte og kvalitetssikring – ikke som konstant styring

  • Er kreativ, visuelt stærk og har erfaring med Canva eller lignende værktøjer

  • Har flair for kommunikation og kan skrive klart, engagerende og professionelt på dansk

  • Er nysgerrig, struktureret, kvalitetsbevidst og klar på at lære nyt

  • Har grundlæggende kendskab til marketing og sætter dig hurtigt ind i IT-systemer

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation, digital design eller lignende

  • Har mindst ét år tilbage af dit studie

  • Har interesse for web, digitalt indhold, data og performance

Stillingen passer bedst til dig, der motiveres af tillid, ansvar og frihed – og som ikke har behov for løbende håndholdning.

 

Hvorfor vælge os

  • En ambitiøs scale-up virksomhed med flad organisation

  • Stort fokus på trivsel – det skal være sjovt at gå på arbejde

  • Grundig introduktion og mulighed for sparring, når der er behov

  • Hands-on erfaring med digital marketing i praksis

  • Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor idéer bliver taget seriøst

  • Kontor i Greve, hvor du sidder tæt på kollegaer fra udvikling, kundeservice og salg

Vi tilbyder

  • Ca. 15 timer om ugen, typisk fordelt på 2 hele dage (fleksibelt ift. studie og eksamen)

  • Opstart efter aftale – gerne 1. marts 2026

  • God løn, gratis frokost og stærke muligheder for personlig og faglig udvikling

  • En hverdag i en virksomhed i vækst

Hvem er vi

Handsonsimply.dk er en digital platform til entreprenører i byggeriet. Vi har et benhårdt fokus på brugervenlighed – derfor navnet Hands On Simply.

Derudover leverer vi kundeservice ud over det sædvanlige, bl.a. med 24/7 support og et stærkt fokus på den gode kundeoplevelse. Læs gerne vores kundeanmeldelser.

Vi vækster år for år og har ambitiøse mål. Har du det samme, er der meget gode muligheder hos os.

Har stillingen vakt din interesse?

Så tag næste skridt og bliv en del af en virksomhed med fokus på både faglighed og trivsel.

Send dit motiverede CV til: job@handsonsimply.dk

Vi inviterer kandidater til samtale løbende.

Alle ansøgninger behandles fortroligt og slettes senest 6 måneder efter afsluttet rekruttering. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes processen, og opslaget fjernes.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Mads Harbo Vincensen, CEO & Partner

Telefon: +45 51 22 60 68
Mail: mhv@handsonsimply.dk